online videoarkiv

 

Anmeldelse af LærIT i folkeskolebladet

Webtjenesten LærIT.dk blev anmeldt af folkeskolen.dk d. 23 september 2008. Vi er meget stolte over denne flotte anmeldelse.

Læs anmeldelsen her

 

Objektiv vurdering af LærIT.dk

Per Holm, skolebibliotekar og IKT-vejleder på Christiansfeld Skole, formand for " Udvalg for vurdering af IKT-materialer" i Kolding Kommune har vurderet webtjenesten LærIT.dk. Vi har fået lov til at offentliggøre hans vurdering.

Læs Per Holms anmeldelse her

 

Baggrund

Baggrund Der er et enormt fokus på folkeskolens evne til at udstyre eleverne med IT-kompetencer. Det er et område, som er i kikkerten hos alle interessenter i og omkring folkeskolen. Det er samtidig et område, som er kæmpestort, komplekst og uoverskueligt. Lærerne kan have meget svært ved at følge med udviklingen, og derfor er det vigtigt, at alle midler tages i brug for at vedligeholde og styrke lærernes ITkompetencer, så de føler sig rustet til at opfylde alle de krav, der er om at integrere IT i undervisningen. En af de midler lærerne kan bruge i forberedelsen, undervisningen og efteruddannelsen på ITområdet, er webtjenesten LærIT.dk.

 

Målet

Webtjenesten LærIT.dk er tilsigtet lærere og elever i skoleverdenen, og målet med LærIT.dk er at styrke lærernes og elevernes IT-kompetencer på en nem, indbydende og lærerig måde. På spændende vis lærer man at bruge nye programmer ved at se instruktive videoklip.
Videoklippene viser trin for trin, hvordan programmerne virker og kan bruges i undervisningen. Videoklippene er udarbejdet af lærere med mange års erfaring indenfor skoleverdenen og IT.
I videoerne viser og forklarer videoforfatterne på pædagogisk vis, hvordan programmerne kan anvendes i skoleregi.
Vi tror på, at læring via nettet kan være med til at styrke den løbende daglige kompetenceudvikling blandt landets lærere.
Denne nye, anderledes og fleksible kursusform giver lærerne mulighed for at supplere deres viden på ITområdet lige præcis når det netop passer dém.

 

Sådan virker LærIT.dk

Videoerne streames, dvs. der downloades og installeres intet på brugerens computer. Videoerne streames fra UNI-C. Videoerne ligger på en central server og på de over 1000 lokale UNIservere, der er sat op på skolerne i Danmark. Når videoerne ses hjemmefra, så hentes de fra UNI-Cs centrale server. Der er adgang til videoarkivet alle døgnets 24 timer. For at kunne se videoerne kræves der internetadgang. Bedste visning fås med bredbåndsforbindelse (webspeed el. ADSL) med hastighed på mindst 256 kb.sek. Lydkort med højtalere eller headsets kræves for at høre lyd. En skærmopløsning på minimum 1024*768 kræves for at kunne se hele afspilleren på én gang. Desuden skal man have Windows media player version 9 eller nyere installeret på computeren. Mediaafspilleren følger med Windows XP og kan opdateres gratis her.

 

Kendte problemer

Der kan i nogle tilfælde være et problem med at afspille de streamede klip fra skolens netværk. Det skyldes en firewall/proxy, der spærrer for streaming video. Har man abonnement på DR/Skole er man i samme situation - her kan man heller ikke se medieklippene pågrund af spærringen. Hvis det er et problem på din skole, så kontakt jeres ITtekniker - enten lokalt eller på kommunen. De plejer nemt at kunne løse problemet.
Se eventuelt dette UNI-C support link. Hjemmefra/privat er der ingen problemer med at afspille klippene.

 

LærITs andre portaler

Webtjenesten LærIT har i efteråret 2008 lanceret 2 nye portaler. www.skoletube.dk & www.smartpod.dk

Lærere, elever, bibliotekarer og ITvejledere kan nu dele deres videoer eller powerpoints på www.skoletube.dk - Skolernes nye gratis video-delings-platform.

Med SmartPod har det at lave en Podcast eller arbejde med mobiltelefonen i undervisningen aldrig været nemmere. Smartpod gør det muligt for lærere, elever, skolebiblioteker og andre at udgive lyd eller video og samtidig podcaste lige præcis det, de ønsker.