Baggrund og formål
Der er et enormt fokus på folkeskolens evne til at udstyre eleverne med IT-kompetencer. Det er et område, som er i kikkerten hos alle interessenter i og omkring folkeskolen.
Det er samtidig et område, som er kæmpestort, komplekst og uoverskueligt. Lærerne kan have meget svært ved at følge med udviklingen, og derfor er det vigtigt, at alle midler tages i brug for at vedligeholde og styrke lærernes ITkompetencer, så de føler sig rustet til at opfylde alle de krav, der er om at integrere IT i undervisningen.
En af de midler lærerne kan bruge i forberedelsen, undervisningen og efteruddannelsen på ITområdet, er webtjenesten LærIT.dk.
Webtjenesten LærIT.dk er tilsigtet lærere og elever i skoleverdenen, og målet med LærIT.dk er at styrke lærernes og elevernes IT-kompetencer på en nem, indbydende og lærerig måde. På spændende vis lærer man at bruge nye programmer ved at se instruktive videoklip.
Videoklippene viser trin for trin, hvordan programmerne virker og kan bruges i undervisningen. Videoklippene er udarbejdet af lærere med mange års erfaring indenfor skoleverdenen og IT.
I videoerne viser og forklarer videoforfatterne på pædagogisk vis, hvordan programmerne kan anvendes i skoleregi.
Vi tror på, at læring via nettet kan være med til at styrke den løbende daglige kompetenceudvikling blandt landets lærere.
Denne nye, anderledes og fleksible kursusform giver lærerne mulighed for at supplere deres viden på ITområdet lige præcis når det netop passer dém.
Hvordan virker LærIT?
Videoerne streames, dvs. der downloades og installeres intet på brugerens computer. Videoerne streames fra UNI-C.
Videoerne ligger på en central server og på de over 1000 lokale UNIservere, der er sat op på skolerne i Danmark.
Når videoerne ses hjemmefra, så hentes de fra UNI-Cs centrale server.
Der er adgang til videoarkivet alle døgnets 24 timer.
For at kunne se videoerne kræves der internetadgang. Bedste visning fås med bredbåndsforbindelse (webspeed el. ADSL) med hastighed på mindst 256 kb.sek. Lydkort med højtalere eller headsets kræves for at høre lyd. En skærmopløsning på minimum 1024*768 kræves for at kunne se hele afspilleren på én gang.
Desuden skal man have Windows media player version 9 eller nyere installeret på computeren. Mediaafspilleren følger med Windows XP og kan opdateres gratis her.
Anvend LærIT?
Du kan bruge Lær ITs videoarkiv på mange måder. Mest oplagt er det måske at gå direkte ind på vores hjemmeside www.laerit.dk hvor du allerede befinder dig, og så vælge Videoarkivet i toppen af siden.
Derudover anbefaler vi også at du lærer vores to navigatorer at kende, nemlig lærer- og elev-navigator. De er nemme at integrere i fx Lærer- og Elevintra, så du på den måde har det samlede videoarkiv lige ved hånden der hvor du arbejder, og måske også har behov for at se vores vejledninger. Hvordan du kan anvende vores Lær IT uddyber vi desuden i vores Lærervejledning.





