Velkommen til LærITs nye website. Vi har knoklet de sidste uger og sitet er nu ved at være på plads.
Udover en flot grafisk ansigtløftning, så er der også forbedringer rent funktionalitetsmæssigt. Søgefunktionen er forbedret og det har været tiltrængt i og med at videosamlingen er øget væsentligt og fortsat vil vokse.
Det nye site giver os også en bedre mulighed for at præsentere de andre portaler og produkter som webtjenesten LærIT står bag.
Vi giver nu også brugerne direkte mulighed for at kommentere på videotitlerne her på sitet. Kommentarfeltet kan benyttes til at give videotitlen ris eller ros, men det kan være ret individuelt, så derfor håber vi primært, at brugerne vil benytte sig af muligheden til at diskutere ITfaglige problemstillinger, skrive efter hjælp, hvis man skulle sidde fast og give gode eksempler på, hvordan man eventuelt selv har brugt den viden, som en videotitel har været udgangspunkt for.
Vi håber, I vil synes om vores nye site. Vores videotitler er selvfølgelig det aller vigtigste, og vi håber, at LærIT gør en forskel, når det handler om at anvende og integrere IT i undervisningen. Vi ønsker jer alle et rigtig godt nyt skoleår.




Afsnittet om hvordan man anvender lærit er på latin.
Så almindelige mennesker kan ikke læse det!
Hej Susanne….og andre der undrer sig.
Latin er god skik, bare ikke i en lærervejledning, det har du fuldstændig ret i. Den tekst som står der lige nu er en midlertidig “test-tekst”, som bare er til at teste selve hjemmesidens udseende med. Altså hvordan tager siden sig ud, når der er tekst på.
Vi er i gang med at opdatere Lærervejledningen, så “lorum Ipsum” teksten skal nok blive erstattet med den rigtige tekst i løbet af de næste par dage, og vi lover, at den bliver på dansk.
Vi har haft virkelig travlt med det nye site, og lærervejledningen er en af de sidste ting vi lige mangler at få opdateret, men den er mere end på trapperne.