Kære LærIT nyhedsabonnent,

Velkommen til vores nyhedsbrev for september 2008!

LærIT: I forberedelsen, undervisningen og efteruddannelsen

Brev fra Marcus

Marcus og Uffe på uddannelsesforum

Efter en rolig julimåned er der igen kommet gang i vore abonnenters brug af portalen. August måned har budt på rekordhøje besøgstal og videoklipvisninger. Det er vi selvfølgelig meget glade for.

Som I måske har bemærket, så har vi omstruktureret lidt på sitet. Videoarkivet er blevet gjort mere overskueligt, og så har vi i nattens mulm og mørke fjernet videokurset "ElevIntra menu for menu". De vigtigste videoklip fra titlen er dog ikke slettet, men er blevet finpudset og relanceret i mere spiselige workshops. De ligger under kategorien ElevIntra.


Vi har netop udgivet 2 splinternye videokurser. En spritny titel om lydredigeringsprogrammet Audacity udarbejdet af Erik Skaarup. Audacity er et gratis program og bør ligge i enhver skoles programpakke. Et af klippene fra den titel kan du se som månedens gratis trick.

Aage B Nielsen har udarbejdet en titel om webpubliceringsværktøjet i Skolekom. Nu hvor person.emu.dk lukker, er hjemmesideværktøjet i Skolekom et godt alternativ. Udover websider indeholder værktøjet også et billedarkiv, blog og podcastfunktioner, og det hele er meget nemt at gå til.

For ganske nyligt har Uffe Sørensen udarbejdet en titel om det meget spændende og børnevenlige podcastprogram Podium. Denne titel kan du også finde i arkivet. Er du interesseret i podcast, så vil jeg anbefale dig at deltage i vores lodtrækning om lærervejledningen "Podcasting - en lærervejledning", som giver dig et indblik i podcastuniverset og mulighederne med dette. Bogen er sponsoreret af podcast-ekspert og forfatter Karin Høgh.

Vores konkurrence om den geniale og vanedannende motioncontroller Spacenavigator er slut. Rigtig mange har deltaget i lodtrækningen, og her er de 3 heldige vindere:
1. Per Dahm - Sjørring skole, Thisted
2. Thomas Dresig Thygesen, H.C Andersen Skolen, Odense
3. Gitte Aalborg, Brydebjerg Skolen
Tillykke til vinderne. Vi kontakter jer!

Til alle de som ikke havde heldet med sig, kan jeg kun anbefale at få fat i en på egen hånd. Den kan købes på cadbutikken.dk.

Vi har mange spændende planer for efteråret og videre frem, men da vi har som indsatsområde ikke at love mere, end vi kan holde, vil jeg ikke offentliggøre alt for meget her. Jeg vil dog love, at vi åbner op for en helt ny kursuskategori om Smartboard i undervisningen. Det første videokursus forventes at udkomme i oktober 2008.
I sidste uge var der igen fokus på folkeskolen og IT. Her vil jeg anbefale at læse Uffe Sørensens blogindlæg, som du finder et uddrag af her i nyhedsbrevet.

Vi anbefaler, som altid vores store IT-ressource Flash Navigator. Lad os komme til jer i SkoleIntra ved at indsætte Flash Navigator i et arbejdsrum i SkoleIntra eller som et faneblad i LærerIntra,

Da portalen LærIT.dk nu er over et år gammel har flere skoler og kommuner skulle beslutte, om de ville gentegne deres abonnement. Jeg har med spænding set frem til denne tid - det har nærmest været en eksamen for LærIT - og jeg kan med stor glæde konstatere, at vi er bestået! Stort set alle skoler har gentegnet. Fredericia og Rudersdal kommuner med yderligere 3 år. Vi ønsker også helt nye skoler og kommunerne Rebil og Guldborgsund velkommen.

— Marcus

PS: Vi har stadig ledige datoer i kalenderen for vores kurser. Se vores kursusbeskrivelser her og kontakt os, hvis også du ønsker at booke.

Nyeste udgivelser

Audacity 1.3 serien - gratis lydredigering
Med Erik Skaarup
Tid: 1.01 t. - 28 videoklip.
(Ligger online nu!)

Webpublicering i Skolekom
Med Aage B. Nielsen
Tid: 0.37 t. - 8 videoklip.
(Ligger online nu!)

Matematik med Geogebra
Med Frede Dybkjær
Tid: 1.35 t. - 12 videoklip
(Ligger online nu!)

Podium - alt i én podcasting
Med Uffe Sørensen
Tid: 1.06 t. - 26 videoklip.
(Ligger online nu! deltag i konkurrence)

Podcasts fra LærIT.dk

Dækker alt fra software tricks til nye læringsmæssige tiltag over interviews med professionelle, LærIT.dk podcasts er en download værd og ganske gratis. I de sidste episoder snakkede vi om:

Episode 5: Photoshop Express, Gratis ressourcer
Episode 4: Podcasting med SkoleIntra, Flash Navigator
Episode 3: SkoleIntra Magic, Google Maps

Se LærITs video podcast via iTunes eller via RSS.

Hold øje med LærIT.dk for snart kommer disse og mange andre nye lærerige videtitler i vores Online Videoarkiv og i Flash Navigator:

  • Grundlæggende Word 2007
  • Undervis med podcasting
  • Årsplaner i SkoleIntra
  • Video i SkoleIntra v. 4.6
  • Klasselog i SkoleIntra v 4.6
  • Excel 2007 - workshops

Månedens Blogindlæg

Folkeskolen er langt bagud med IT
(Fra Uffes`s blog)

Sådan kunne man læse i Politikken d. 28 august. I disse år kastes der millioner af kroner efter hardware og issenkram til skolernes IT-parker. Problemet er bare, at udviklingen er langt bagefter, når det handler om at bruge udstyret på den bedste måde i undervisningen. Problemet er lærernes manglende uddannelse i at anvende computerne, fastslår to forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).
»Vi hører lærerne over det ganske land sige: »Det har vi ikke været på kursus i«, når de skal bruge it. Sådan hører vi sjovt nok aldrig eleverne sige«, siger Karin Tweddell Levinsen, DPU.

Artiklen giver stof til eftertanke. Hvorfor har lærerne så stor en modvilje i forhold til at inddrage IT i undervisningen? Hvorfor argumenterer man med manglende kurser, i stedet for bare at kaste sig ud i det?

Dengang jeg læste musik på seminariet kunne jeg brilliere med abstrakte didaktiske overvejelser, mere end grundlæggende musikteori, men alligevel havnede eksamenskarakteren på et middelmådigt 8-tal. Hvorfor? Jo, det handler om færdigheder. Didaktiske overvejelser og musikteori kan man læse sig til. Det er viden. Rytme i kroppen, en swingende guitarsolo i Em og auditiv genkendelse af akkorder er alt sammen færdigheder. Man kan ikke læse sig til at kører på cykel, det er en færdighed og jeg vil faktisk påstå, at  en del af det, jeg dagligt i mit arbejde laver på computeren, bygger på færdigheder og ikke på viden. Jeg kender selvfølgelig mine programmer, men hvis teknikken skal "swinge", så skal jeg bruge mine færdigheder. Hvor tit har man ikke hørt "den IT-kyndige" blive spurgt; "hvorfor duer det ikke nu?" hvorpå svaret har været; "Det ved jeg ikke, men det virker, hvis du lige klikker her og her og bagefter laver copy/paste". "Far, hvorfor vælter jeg på min cykel?" "Det er fordi du ikke kan holde balancen." "Far, hvordan holder jeg balancen?" "Det ved jeg ikke, men det virker, hvis du cykler lidt hurtigere". 

Min søn på 5 år kan hverken læse eller skrive, men han kan snilt tænde computeren, åbne internet explorer, trykke Y8 på tastaturet og herefter klikke på det første link i Google, der automatisk kommer frem, fordi explorer ikke kan finde adressen og vupti, så kan han spille tusindevis af gratis spil på www.y8.com. Hvordan gør han? Han ved det ikke, men han tænder her, klikker her, trykker her og klikker her. Det er tavsviden, som han hverken kan eller behøver at explicitere. Det er bare en færdighed han bruger, når han gerne vil spille på min computer, for det har han set, at jeg gør, og har sidenhen prøvet sig frem. Sikkert med en del trial and error. Den dag han kan sætte sin færdighed i sammenhæng med viden om hvordan og hvorfor, så åbner der sig en helt ny verden for ham. Min søn og hans generation er ikke fra et hjem med klaver, men fra et hjem med computer. Derfor hører Karin Tweddell Levinsen fra DPU sjovt nok aldrig min søn sige, at det har han ikke været på kursus i, han kaster sig bare ud i det.

  I vores daglige arbejde på LærIT, er det en evig tilbagevendende diskussion, hvorvidt vi skal kaste os over videokurser, hvor vi laver undervisningforløb med IT, eller om vi skal lave forløb med undervisning I IT. Vi laver begge dele, og det gør vi ud fra den betragtning, at undervisning med IT og undervisning i IT, er to gensidigt afhængige størrelser.
I mit bi-job som SkoleIntra-underviser for UNI-C, underviser jeg lærerne i skoleIntra, for at de kan undervise med SkoleIntra. 

At bruge IT i undervisningen kræver færdigheder, men at tænke undervisning med IT kræver didaktisk kompetanceI alt undervisning er der et assymetrisk forhold mellem læreren og den lærerende, oftes er det sådan, at det er eleven, der er den lærerende, men hvad angår IT og færdigheder, så er rollerne byttet om. Her kan læreren oftes lærer noget, mens elevens IT-færdigheder alene ikke kan opfylde læringsmål. Men hvis elev-færdigheder og lærerens didaktiske kompetancer indgår som gensidige afhængige forhold, åbnes nye horisonter.

IT i undervisningen skal være en del af den pædagogiske udvikling, og computeren skal ikke kun bruges som skrivemaskine i "traditionel undervisning". "IT skal tænkes ind, ikke klistres på", som en pædagogisk IT konsulent i Fredericia engang sagde. Men dette forudsætter både færdigheder og kompetancer. Derfor er LærIT både kurser med undervisning i IT og undervisning med IT.

/Uffe Sørensen

Læs flere blogindlæg her:

Månedes Gratis TRICK

Fra LP eller Bånd til CD og mp3
fra Audacity 1.3 serien - gratis lydredigering.
Med Erik Skaarup

I dette gratis klip viser Erik Skaarup dig, hvordan du med gratis programmet Audacity, kan digitalisere dine gamle bånd og LP`er. Samtidig fjernes støjen fra de gamle og slidte optagelser, så digitaliseringen fremstår krystalklar.

Audacity er et gratis open source program som bruges af selv professionelle musikkere.

Klippet er hentet fra vores nye Audacity titel, hvor du præsenteres for alle de muligheder, som programmet rummer.

Audacity er et gratis open source program udviklet specielt til lydredigering. Det er et brugervenligt stykke software, som giver elever på alle alderstrin mulighed for at optage, redigere og eksportere lydfiler – alt sammen fra et og samme enkle interface.

Se flere klip fra titlen Audacity 1.3 serien - gratis lydredigering.

Mød LærIT ved disse events:

Videovejledninger fra A-Z

Hele 2008 - du bestemmer!
LærIT.dk har flere års erfaring med at udarbejde indbydende og lærerige videovejledninger.
Disse erfaringer vil vi dele ud af på kurset.
Mere info »

Video - WebCasting

Hele 2008 - du bestemer!
Kurset baserer sig på et udviklingsprojekt
udarbejdet med Fredericia kommune.
Når dagen er omme vil alle kursister have
udarbejdet og udgivet en ”Video – Webcast”.
Mere info »

 

Mange tak fordi du læste vores nyhedsbrev.

© 2006-2008 LærIT.dk. All rights reserved.
Hvis du har spørgsmål til noget i nyhedsbrevet, er du velkommen til at sende en mail til: marcus@laerit.dk