![]() |
|||||||||
Kære LærIT nyhedsabonnent, Velkommen til vores nyhedsbrev for Januar 2009! LærIT: I forberedelsen, undervisningen og efteruddannelsen |
I den her udgave:• Brev fra Marcus |
||||||||
Brev fra Marcus
Så er det første nyhedsbrev i 2009 klar. I forbindelse med udgivelsen af dette års 2 første videotitler benytter jeg mig af lejligheden til at skrive et par ord. De 2 første titler er på hver deres måde meget interessante. Erik Skaarup præsenterer en af de mest spændende onlineprogrammer, jeg længe har set. Programmet hedder Wix og er særdeles brugbart af både lærere og elever. Her får I første titel om Wix, men vi har allerede flere konkrete eksempler på brug af Wix klar - så følg med i videoarkivet. Vi har fuld knald på udarbejdelsen af videotitler, og med en udvidet videoforfattergruppe tilknyttet LærIT forventer vi indenfor den næste 1½ måneds tid op mod 10 nye lærerige videokurser. Så hold godt øje med nyhedsbreve og videoarkivet de næste uger. Udover udarbejdelse af videokurser, synes vi selv, at vi har et par spændende "esser i ærmet". Disse "esser" vil vi gerne præsentere for jer på SkoleIntratræffet. Vi har en stand, hvor I er mere end velkomne til at kigge forbi, men vi vil også meget gerne se jer på et af vores commercielle oplæg på træffet. Kig ind - det bliver interessant. Det lover jeg! Husk LærIT har fået 2 nye søsterportaler: www.skoletube.dk og www.smartpod.dk. Læs mere om dem nedenfor og kig forbi - de er besøget værd.
|
|||||||||
Nyeste udgivelser
|
|||||||||
|
|||||||||
Månedens BlogindlægBrug nettet 100 % lovligt. Vil du tegne en tillægsforsikring til din nye vaskemaskine – man ved jo aldrig hvad der bliver lagt i den. Det var de sidste ord efter en ellers hyggelig handel, sidste år, hvor der skulle udskiftes i hjemmets maskinpark. Ekspedienten kiggede på mig og var muligvis selv af den opfattelse at spørgsmålet var velment. Uagtet at der bag dette spørgsmål var udsigt til en ekstra bonus, ville han gerne indvie mig i de maskinskader som de havde repareret på det seneste, bare for at jeg ikke skulle mangle den rådgivning at mursten ikke tålte 60 grader kogevask og omvendt. Samme fortælling er ved at udspille sig i de danske skoler, hvor 80% af skolerne i dag har tegnet en copydan billedkunst aftale for mellem 18,- og 13,50 krone pr årselev. En aftale der derfor må forvente at indbringe Copydan Billedkunst et sted mellem 6 og 9 millioner som de skal kompensere kunstnerne for brug af deres værker i undervisningen. Fakta er at der i loven om ophavsret fx findes paragraf 21 der fortæller os at vi gerne må fremvise værker i undervisningen, hvis værket er en del af en større helhed. Men afgørende for aftalen med Copydan billedkunst, er at der betales i en tro på at man med denne aftale dels kompenserer kunstnerne for deres fremvisning, dels sikrer skolen og dens elever juridisk og dels at det bare er noget man skal. Alle tre forestillinger er forkerte. Kompensationen betales overvejende til kunstnernes foreninger, da Copydan i virkeligheden ikke kan finde frem til de rette modtagere. Dermed er det pludselig foreninger der modtager midler, som Copydan så sætter deres lid til, vil forvalte og uddele disse midler retfærdigt i forhold til hvor stor en eksponering deres medlemmer hver i sær har haft i årets løb i folkeskolen – lyder det som om fordelingen dermed bliver bedre? Juridisk er aftalen formuleret sådan at den dækker hvad der foregår på skolen. Hvis nogle af disse gengivelser og fremførelser fx kommer på nettet er det en tilgængeliggørelse hvilket i praksis svarer til en ulovlig distribution, og den slags er som sagt ulovlig – og nej – den slags beskytter din Copydan Billedkunst ikke dine elever eller lærere imod. Antipiratgruppen fører jævnligt sager mod mindreårige omkring piratkopiering, ulovlig deling og tilgængeliggørelse. De har aldrig ført sager direkte mod skoler, men mod elever. Der er ingen aldersgrænser for at blive sagsøgt i en civilretslig sag om erstatning for krænkelse af ophavsretten, så ikke noget med at tro på en kriminel aldersgrænse i den forbindelse. (Ved dine elever det?) Intet arbejde der på nogen måde omfatter værker der vedrører denne aftale må komme offentligheden for øje. Elever og lærere må arbejde med værkerne i elevintra og i private mapper – så glem alt om at vise en fin film for venskabsklassen eller google dig frem til billeder som kan bruges i undervisningen, for du ved ikke om det er værker der forbud imod, men du ved (nu) at hvis noget af dit mateiale ligger andre steder end hjemme i din og elevernes skuffer, så har du et problem. Jeg kommer mere ind på de juridiske huller i aftalen i det videokursus som vi netop vil løfte sløret for nu. Beklager at tonen måske har fået lidt mere kant end så mange andre gange. Efter flere måneders research ser det imidlertid ud til at være rimeligt at antage at vi af vane, uvidenhed og usikkerhed har betalt for en tillægsforsikring der ikke dækker. Vi vil på Lær IT være med til at give det nogle betingelser og muligheder, og derfor titlen ”lovligt materialer i undervisningen”. / Peter Leth Læs flere blogindlæg her: |
|
||||||||
|
|||||||||