Månedens Blogindlæg

Brug nettet 100 % lovligt.
(Fra Peters blog)

Vil du tegne en tillægsforsikring til din nye vaskemaskine – man ved jo aldrig hvad der bliver lagt i den.

Det var de sidste ord efter en ellers hyggelig handel, sidste år, hvor der skulle udskiftes i hjemmets maskinpark. Ekspedienten kiggede på mig og var muligvis selv af den opfattelse at spørgsmålet var velment. Uagtet at der bag dette spørgsmål var udsigt til en ekstra bonus, ville han gerne indvie mig i de maskinskader som de havde repareret på det seneste, bare for at jeg ikke skulle mangle den rådgivning at mursten ikke tålte 60 grader kogevask og omvendt.
Det er forsikringsbranchens marked og deres opgave er at sælge varen med fortjeneste.

Samme fortælling er ved at udspille sig i de danske skoler, hvor 80% af skolerne i dag har tegnet en copydan billedkunst aftale for mellem 18,- og 13,50 krone pr årselev. En aftale der derfor må forvente at indbringe Copydan Billedkunst et sted mellem 6 og 9 millioner som de skal kompensere kunstnerne for brug af deres værker i undervisningen.
Måske tegner skolerne denne aftale fordi vi hører så meget om piratkopiering, og at vi derfor i uvidenhed og usikkerhed foranlediges til at tro at staten ved bedst, og vi nok hellere må være på den sikre side. Måske tegner skolerne det fordi aftalerne jo ligger i forlængelse af en tradition om at vi jo altid har skullet betale til copydan. Måske tegnes disse aftaler fordi man ønsker at give lærerne de bedste betingelser for at gennemføre en inspirerende og kulturspækket undervisning. Måske.

Fakta er at der i loven om ophavsret fx findes paragraf 21 der fortæller os at vi gerne må fremvise værker i undervisningen, hvis værket er en del af en større helhed. Men afgørende for aftalen med Copydan billedkunst, er at der betales i en tro på at man med denne aftale dels kompenserer kunstnerne for deres fremvisning, dels sikrer skolen og dens elever juridisk og dels at det bare er noget man skal. Alle tre forestillinger er forkerte.
Kompensationen ydes til de kunstnere som Copydan kan spore sig frem til, gennem stikprøver på diverse skoler. I Politiken omtales Copydan-midler som ”kunsternes svar på lotto”. Kunstnerne skal selv tilmelde sig hos Copydan hvis de overhovedet vil have del i kagen, og endelig så er der kunstnere der har nedlagt forbud mod at være inkluderet i denne aftale, så for deres værker vil alle former for gengivelse være ulovlig.

Kompensationen betales overvejende til kunstnernes foreninger, da Copydan i virkeligheden ikke kan finde frem til de rette modtagere. Dermed er det pludselig foreninger der modtager midler, som Copydan så sætter deres lid til, vil forvalte og uddele disse midler retfærdigt i forhold til hvor stor en eksponering deres medlemmer hver i sær har haft i årets løb i folkeskolen – lyder det som om fordelingen dermed bliver bedre?

Juridisk er aftalen formuleret sådan at den dækker hvad der foregår på skolen. Hvis nogle af disse gengivelser og fremførelser fx kommer på nettet er det en tilgængeliggørelse hvilket i praksis svarer til en ulovlig distribution, og den slags er som sagt ulovlig – og nej – den slags beskytter din Copydan Billedkunst ikke dine elever eller lærere imod. Antipiratgruppen fører jævnligt sager mod mindreårige omkring piratkopiering, ulovlig deling og tilgængeliggørelse. De har aldrig ført sager direkte mod skoler, men mod elever. Der er ingen aldersgrænser for at blive sagsøgt i en civilretslig sag om erstatning for krænkelse af ophavsretten, så ikke noget med at tro på en kriminel aldersgrænse i den forbindelse. (Ved dine elever det?)

Intet arbejde der på nogen måde omfatter værker der vedrører denne aftale må komme offentligheden for øje. Elever og lærere må arbejde med værkerne i elevintra og i private mapper – så glem alt om at vise en fin film for venskabsklassen eller google dig frem til billeder som kan bruges i undervisningen, for du ved ikke om det er værker der forbud imod, men du ved (nu) at hvis noget af dit mateiale ligger andre steder end hjemme i din og elevernes skuffer, så har du et problem.

Jeg kommer mere ind på de juridiske huller i aftalen i det videokursus som vi netop vil løfte sløret for nu.
Men sidste sten i skoen – hvis man tegner denne aftale med en forvisning om at det skal man, eller fordi man vil gøre som man plejer, så kig på om det nu også er en aftale der giver jeres skole nogle muligheder for at gennemføre en mere kvalificeret undervisning end hvis I ikke havde den, ellers brug pengene på noget der sigter mod en bedre læring og et mere retfærdigt fordelingssystem, køb et fysisk kunstværk direkte af en kunstner for den sags skyld. For i sidste ende er kompensationen til kunstnerne kun et skud i tågen, og udbetalingen gælder jo kun hvad der er tilbage når driften af firmaet Copydan er betalt.

Beklager at tonen måske har fået lidt mere kant end så mange andre gange. Efter flere måneders research ser det imidlertid ud til at være rimeligt at antage at vi af vane, uvidenhed og usikkerhed har betalt for en tillægsforsikring der ikke dækker.
Vores ærinde er ikke at angribe Copydan for deres gode intentioner og aftaler, men at tegne et klart og nuanceret billede af de muligheder vi har for at få en kulturrigdom ind i undervisningen ved at kende til vores tillægsforsikringers begrænsninger og derfor også deres undværlighed, men samtidig også pege på at der findes alternativer for vores skoler og elever som er meget bedre. Vi vil lære eleverne noget om ophavsret og ikke mindst få noget for de penge der er øremærket Projekt Folkeskolen.
Titlen hedder Lovlig materiale i undervisningen, og vil være en øjenåbner der giver dig helt nye værktøjer til din undervisning og som peger på nogle muligheder for hvordan vi kan bruge nettet til at få vores undervisning til at blomstre. 

Vi vil på Lær IT være med til at give det nogle betingelser og muligheder, og derfor titlen ”lovligt materialer i undervisningen”.
God fornøjelse.

/ Peter Leth

Læs flere blogindlæg her:

• Uffes Blog
• Peters blog
• Marcus`kanal